Det er desværre ikke så let at svare på, som man skulle tro. Jeg har fundet følgende toldsatser til dig, du kan måske bedre afgøre hvilken dit produkt falder ind under: 8517.69.10: Videofoner Se ovenstående forklarende bemærkninger, afsnit II, punkt C. Underpositionen omfatter endvidere videoovervågningssystemer i lukkede kredsløb, bestående af et kamera, et panel med diverse trykknapper og en eller flere videomonitorer forbundet med en styrecentral og koaksialkabler til at forbinde de enkelte komponenter i systemet - pakket som et sæt til detailsalg. Varerne under denne underposition kan også være forbundet med en elektrisk døråbner, en signalanordning eller en belysningsanordning. 0,00 % eller - 8525.80.00 00 -Fjernsynskameraer, digitalkameraer og videokameraer
- Videokameraer
- 8525.80.91 00 ---Kun til optagelse af lyd og billeder med fjernsynskameraet
- 8525.80.91 10 ----Videoovervågningskamera (CCTV)- af vægt ikke over 5,9 kg- også monteret i et hus- med dimensioner ikke over 405 mm x 315 mm- med en enkelt "Charge-Couple Device"-sensor (CCD) eller "Complementary metal-oxide-semiconductor"-sensor (CMOS)- med effektivt pixelantal på ikke over fem millionertil brug i CCTV-overvågningssystemer
- 8525.80.91 90 ----Andre varer
- 8525.80.99 00 ---Andre varer
Så det er enten 0,00 %, 4,90 % eller 14,00 %. Det er muligt der er flere jeg har overset, fordi beskrivelsen "ip kamera" ikke er specielt let at oversætte til "told sprog". Husk at selvom toldsatsen måske er 0,00 %, skal der stadig betales moms og importgebyr. Husk desuden at hvis prisen for pakken (inkl. forsendelse) kun er op til 1.150 kr, skal der kun betales moms og importgebyr, ikke told. Men fordi jeg ikke kunne finde en ret præcis beskrivelse af dit produkt i Skats database, vil jeg anbefale dig at kontakte Skat direkte - det kan være en fordel at have specifikationerne på produktet klar når du kontakter dem. |