Forside Nyheder Toldberegner Toldregler Toldsatser F.A.Q Forum


Gebyr af Post Danmark

Spørgsmål:
Jeg har lige et hurtigt spørgsmål: Skal man også betale Post DK gebyr, hvis pakken bliver sendt med Airmail fra eksempelvis Kina?? Jeg forstår ikke hvad Post DK har at gøre med min pakke, når de ikke er afsender?



Svar:

Når din pakke kommer til Danmark, skal den tjekkes for om der skal betales told og evt. moms.

Der er flere på markedet der kan varetage den opgave, men oftest er det Post Danmark.

UPS klarer bl.a. også selv fortoldningen.

 

Med andre ord, det er ikke blot afsenderen der har betydning for hvem der fortolder din pakke, det er også hvem der skal behandle pakken når den først ér ankommet.

Det er afsenders ansvar at påføre korrekt angivelse af pakkens indhold og værdi, og det er modtager-fragtfirmaets ansvar at den bliver fortoldet korrekt.

 

Grænserne for hvornår der skal eller ikke skal betales told/moms/gebyr er den samme ved alle selskaberne, men vi har valgt at gå ud fra Post Danmarks gebyrer.

Det gør vi fordi Post Danmark er dyrest, og derved undgår vi at nogen bliver skuffede, hvis de har regnet sig frem til én pris og det alligevel bliver dyrere, fordi det blev Post Danmark og ikke UPS der håndterede fortoldningen.

 

En anden detalje der er værd at nævne i forbindelse med Post Danmark som fortolder, er at man får regningen på et girokort i forbindelse med udleveringen, men man kan ikke få udleveret pakken før girokortet er betalt.

Med andre ord, Post Danmark tillader dig ikke at betale i din bank eller netbank, du SKAL betale ved Post Danmark, og deres gebyr er p.t. på 25 kr.

 

Bemærk desuden at hvis der er flere forskellige typer varer i pakken, får hver varetype en varelinie i forbindelse med fortoldningen.

Første varelinie er med i fortoldningsgebyret, efterfølgende varelinier koster 36 kr.
 
Tilbage
 



Annoncer


Partnere
TollSjekk.no
DanskeLinks.dk
Kurserne.dk
©2008 - 2024 Toldpriser.dk
Kontakt

Toldpriser.dk er til salg for 0,00 kr. Kun seriøse henvendelser. Klik her for mere info.