Umiddelbart er toldsatsen 0,00 %. Husk at hvis pakkens værdi overstiger 80 kr, skal der betales importgebyr og moms. Jeg kan ikke give dig et 100 % sikkert svar, dels fordi jeg ikke kunne finde noget om integrerede kredse, dels fordi der er mange mange mange mange toldsatser for elektronik komponenter. Jeg slog op i en masse, bl.a. forskellige slags kondensatorer, transistorer, modstande, dioder og sikringer. Alle dem jeg slog op, havde en toldsats på 0,00 %. Og jeg har kigget på mindst 50 forskellige, nok nærmere 100 forskellige. Men eftersom jeg ikke har kigget på alle de forskellige typer der er i databasen, kan jeg ikke 100% afvise at der skulle være en eller anden sær-sats der ikke er 0,00 %. Jeg vil derfor anbefale dig at søge i Skats database vita her: http://vita.skat.dk Den virker bedst i Internet Explorer, og kræver muligvis at du ser siden i kompatibeltilstand. Den giver desuden næsten kun resultater, hvis du søger efter ting i flertal, eksempelvis dioder frem for diode. |